Informationsbrev

»Hærvejens Lejrskole«ved Gudenåens udspring

Hammervej 20, 7160 Tørring – Telefon: 6138 0377

 

Energitillæg på nuværende og fremtidige udlejninger.
Lejrskolens udgifter til varme og el er steget.
I vinterhalvåret (fra oktober til og med marts) opkræves der 10% energitillæg da det kræver ekstra meget at opvarme Hærvejens Lejrskole.

Beløbet vil automatisk blive opkrævet i lejeprisen.

Informationsbrev

Læs venligst hele informationsbrevet, inden ibrugtagning af lejrskolen.

Kære lejer!

Velkommen til »Hærvejens Lejrskole« i Hammer. Vi vil gerne passe godt på vores lejrskole, og til det behøver vi jeres hjælp.
Der er derfor nogle retningslinjer, som vi vil bede Jer overholde under Jeres ophold.
Hvis I vil benytte salen til boldspil, må I kun bruge »skumbolde«, for ikke at ødelægge lamper og ruder. Der kan spilles badminton – stativer og net findes på scenen i salen.

Stole og borde i alle lokaler, må ikke benyttes til udendørs brug.

Inden afrejse skal I sørge for at

  • alt brugt service er vasket af og sat på plads – glas og bestik skal tørres af.
  • alle borde er tørret af med en fugtig klud.
  • kogeplader og ovne er rengjorte (også indvendig).
  • sigten i opvaskemaskinen er rengjort og vandet er lukket ud. –Læs brugsanvisning på maskinen.
  • gulve er fejet eller støvsuget. Brug den store blå moppe i den store sal.
  • skraldespandene er tømte – og andet affald er fjernet. Der står affalds- og flaskecontainere bagved lejrskolen ud mod det grønne område.
  • tomme dåser tages med herfra.
  • tomme flasker og rengjorte glas lægges i flaske containeren.
  • kom ikke papkasser i containerne, men tag det med herfra.
  • borde og stole er sat på plads. (Se plan på opslagstavlen ved hovedindgangen)
  • HUSK! Luk alle vinduer, skru ned for varmen (sæt på stjernen *) og lås dørene.
  • gå en tur rundt om lejrskolen og på legepladsen for at sikre, at der ikke ligger affald og/eller glemte sager.

Vurderer vi, at der ikke er ryddet ordentligt op, jævnfør “Tjekliste ved afrejse” vil I blive faktureret for ekstra rengøring/oprydning. Beløbet kan variere, mindste beløb er 1.000 kr. svarende til indbetalt depositum.

Hvis der er overnattende i telt, eller campingvogn, koster det 66/55 kr. pr. person. Antal personer noteres på oplysningssedlen i velkomstmappen.

Er I så uheldige, at der springer en sikring, kan I på opslagstavlen ved indgangen finde en skitse, hvor eltavlen befinder sig. Nøglen til hoveddøren passer også til døren til den gang, hvor eltavlen er.

I skal selv medbringe:

  • viskestykker og karklude
  • toiletpapir

Ved overnatning desuden:

  • pude, dyne/sovepose, sengelinned, vigtigt at medbringe lagen, som skal bruges  af hygiejniske grunde. Der er rullemadrasser på sengene, men de er der blot for at skåne madrasserne mest muligt.
  • håndklæder (der findes papirhåndklæder på toiletterne og i køkkenet).

– og ellers:

  • brænde, hvis I ønsker at benytte den hyggelige bålplads ved legepladsen.

På lejrskolen findes

  • papirhåndklæder og sæbe på toiletter
  • komplet service og bestik til min. 80 personer
  • Lysestager til fyrfadslys og kronelys
  • Glasvaser
  • 2 store køleskabe
  • 1  150 liter kummefryser
  • 1 industri-konvektionsovn (brugsanvisning opsat)
  • 1 industrikomfur med 4 store kogeplader (ovnen kræver lang opvarmningstid).
  • 1 husholdningskomfur – ovn og 4 kogeplader
  • 1 mikrobølgeovn (brugsanvisning opsat)
  • 1 industriopvaskemaskine (brugsanvisning opsat)
  • 1 dobbelt industrikaffemaskine (kaffefiltre findes i skuffen under bordet)
  • 1 elkedel
  • termokander til kaffe og te
  • fade og skåle til servering
  • i spisestuen, 3 borde 80×180 (6-8 pers), 3 borde 80xI20 (4-6 pers.), 2 runde borde (4-5 pers.) og 38 stole
  • i den store sal, 12 borde (80×180) og 80 stole. På scenen findes 5 ekstra borde af samme størrelse.
  • 4 baby højstole (står i rengøringsrummet).
  • Kørestolsrampe(står inden for hoveddøren)
  • værelser: 2×2 pers. 2×6 pers. 3×8 pers. (Se oversigt)
  • 3 weekendsenge (står i rengøringsrummet).
  • i hvert 6 pers. værelse et 4-mands bord, og i hvert 8 pers. værelse et 6-mands bord magen til dem i salen (80×180).
  • skolestue med plads til 24 elever og opholdsrum (skal lejes separat)
  • I forbindelse med skolestue og opholdsrum findes et værelse med i alt 5 sengepladser.
  • Trådløs Internet-forbindelse (Gebyr 105 kr.)
  • På scenen findes et bord-fodboldspil, bordtennis (medbring selv bats) og bob-spil
  • Lejrskolen råder over havemøbler, der kan ønskes adgang til, i forbindelse med udfyldelse af booking anmodning.
  • I sommerhalvåret er der bord-bænke sæt opstillet på terrassen.

Der kan sendes post til lejrskolen på adressen: Hammervej 20, Hammer, 7160 Tørring.
De nødvendige nøgler vil blive anbragt i nøgleboksen, som findes ved toilettet til venstre for hoveddøren. Der gives besked om koden til boksen nogle dage før lejemålets start.
Ved afrejse lægges nøglerne igen i boksen. Husk – hver gang boksen har været åben – at trykke på knappen C for at låse boksen igen.

Inden afrejse udfyldes tjeklisten og oplysningssedlen og lægges ved velkomstmappen.

Skulle der opstå problemer under Jeres ophold, kan I ringe til Leif Nielsen på 6138 0377.
Svares der ikke, så ring til Erik Liboriussen på 4027 0012 – eller Claus Jørgensen på 2122 2855.

»Hærvejens Lejrskole« tager selvfølgelig imod ris og ros. Skriv det på oplysningssedlen eller ring.

Hammer Ungdoms- og Idrætsforening giver mulighed for leje af stor party-grill. Se: Galleri & Plantegning/Mad til festen eller Links/Mad til festen

»Hærvejens Lejrskole« håber, I må få et behageligt ophold.

Med venlig hilsen
»Hærvejens Lejrskole«